Smillas bluse 2

Smillas bluse 2

Det her kommer til at ende som en ren føljeton. Jeg er i skrivende stund begyndt på en Smillas bluse 3 i noget lemoncurd-agtig bomuld og jeg er helt besat af den. Konstruktionen med lace-ærmer og glatstrikket krop der samles i en flad raglan (det kalder jeg raglan-indtagninger på hver p i stedet for hver 2. eller 3.) er simpelthen genial og jeg har fået tusind ideer til, hvordan jeg kan variere modellen. Men her holder vi os lige til nr. 2

Igen et sofabillede, da det siler ned udenfor

Det gik godt nok stærkt denne gang. Jeg kan lace-mønsteret udenad og jeg kan strikke lidt mere end 1 ærme på en aften, hvis jeg bare sidder med mig selv. Jeg elsker den meditative kraft der er i at kende sit mønster og være helt tilstede i processen. Den “mindfulness” behøver vi ikke gå på kursus for at lære og så er det ganske gratis! Øhhhh ikke helt sandt, for det koster jo trods alt en del i garn og pinde 🙂

Ikke nemt at undgå skygger indenfor

Hvordan gik det lige med at strikke den i bomuld? Det egner den sig ganske enkelt også helt fremragende til. Den tyngde som bomuldsgarnet giver, gør at man kun behøver at strække ærmerne lidt og glatte mønsteret ud efter vask, det er ikke nødvendigt med blokning af ærmerne. Bomuld er et fremragende materiale til kvinder i overgang og den passer perfekt til temperaturen i dag.

Den er strikket i det lækre Elastico fra Lanagrossa. Garnet findes i et utal af fuldstændig fantastiske farver og har det lille tvist, at det er tilsat 4% polyester, der giver en lillebitte smule stretch – det giver et super lækkert og fleksibelt bomuldsgarn.

Skyggespil

Men tilbage til modellen som jeg føler, jeg ikke kan rose nok. Det smukke lace-mønster på ærmerne gør den til noget helt særligt og selvom der ikke er indtagninger på kroppen, følger den kroppens form og jeg synes den har en fremragende pasform. Jeg forestiller mig også, at den vil være smuk på en dejlig buttet og rund kvinde. Strik bare løs derude piger 🙂

Faktaboks

DesignPernille CordesSmillas Bluse
Garn: Lanagrossa Elastico, 96% bomuld, 4% polyester
Garn fra lager: Ja, det har i hvert fald lagret i 2 år 😉
Anvendt: Jeg tog lige hul på det 7. nøgle og trøjen vejer godt 300 g
Pinde: Signature needles 3,5 
Str: S
Købt hos: Garn hos Hønsestrik Aalborg, opskrift naturligvis hos Pernille Cordes
Ændringer: Denne gang lukkede jeg bare halskanten fast af og halsåbningen er en anelse større end på den blå. Som nævnt for den blå er halsåbningens størrelse meget let at variere alt efter hvor fast eller løst, der lukkes af. Jeg har kun strikket 3 hele rapporter på ærmerne, mod originalens 4, Elastico har kortere løbelængde og fylder derfor mere i højden end VIP
Strikkeoplevelse: Jeg er BESAT – den er så skøn at strikke. Jeg glæder mig til at lave nogle varianter i forskelligt garn, inden jeg igen vender tilbage til VIP

15 thoughts on “Smillas bluse 2

  1. Smilla -blusen er flot. Nu er hvid ikke blandt mine favorit farver . Hvis du skal strikke nr. 3, hvilke farve kunne det blive?

  2. nöj, det gik stærkt, og hvor er det bare en fin model, kan godt forstå du er forelsket.
    kh.fra Island
    Frida
    ps. for hulen, hvor ser du godt ud!

  3. Den er også flot i hvid. Jeg er imponeret, – og lidt misundelig? – over at du kan strikke et ærme på en aften. Og ja, i sådan et tempo kan det godt blive dyrt i garn!

    1. Tak, Annebeth – jah det bliver hurtigt dyrt – jeg er i gang med ærme nr 2 på 3´eren og strikker også ærmer på Sanne Fjallands Classic 🙂

  4. Drømmen… jeg liker :-))
    Det hvite med det fantastiske blomstskjørtet er veldig vakkert. Selv om for meg skal fargene være 134 eller 144 :-))
    Ha masse glede fortsatt. Jeg gleder meg til det.
    God helg. Hilsen og klem fra Viola

  5. Hvem er den buttede kvinde du skriver om? Det kan da ikke være hende i Gug. Hvis man er for tynd, ser man ældre ud. Tro mig jeg prøvede det efter en kræft- operation. Jeg fik
    nærmest et chock, da jeg 1/2 år efter så et foto, det måtte da være min genganger! God weekend.

  6. Så lekker genser! Kjempemorsomt mønster. Dette ble jo en virkelig fin topp.
    Lykke til med neste strikkeprosjekt!
    Hilsen fra Turid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial